ALESSANDRO SOUSA PEREIRA
Alessandro er uddannet ved Galpao 1 Dance School i São Paulo, Brasilien. Han har danset med Lina Pentiado Danca Cia. og Bahia Ballet/Ballet do Teatro Castro Alves i Brasilien og som solist ved Tanz Graz i Østrig. Fra 2003 til 2007 var Alessandro ansat som danser ved Ballet Theatre Munich under ledelse af Philip Taylor, hvor han arbejdede med koreografer som Carolyn Carlson, Jirí Kylián og Richard Alston. Alessandro skiftede til Dansk Danseteater i 2007, hvor han i 13 år både dansede og koreograferede. Som danser har han medvirkede i værker som Passion, Labyrint, Askepot, Cadance, Enigma, Frost, Men in Coats, Love Songs, Fallen from Heaven,Rocking, Rhapsody og Monolith. Siden 2020 arbejder Alessandro freelance som danser, koreograf og underviser.
Som anerkendelse for sit kunstneriske arbejde som danser Alessandro har modtaget flere priser og legater, deriblandt Bayerische Kunstförderpreis (2006), legat fra Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond (2011) og Neel Resling Halpern Fondens legat (2012).
Som koreograf har Alessandro skabt værker til anerkendte dansekompagnier som Scapino Ballet (NL), Black Box Dance Company (DK), Ballet Jovem Palacio das Artes (Brasilien), TanzTheater Braunschweig (Tyskland), Ballet Cidade de Sao Paulo (Brasilien), samt Dansk Danseteater, Den Kongelige Ballet og Uppercut Danseteater.
Alessandro har vundet flere nationale og internationale priser for sit koreografiske værk.
I 2009 vandt han første pris og Scapinoprisen ved den berømte International Choreographic Competition Hannover. I 2011 modtog han årets Reumert Talentpris for sin koreografi Crossing Silence og i 2012 blev han hædret ved Erik Bruhn Prisen i Toronto, Canada for bedste koreografi Traditional skabt til Ida Pratorius og Andreas Kaas fra Den Kongelige Ballet.
I 2019 blev Alessandro udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen af H.M. Dronningen.
DEN
DANSKE
BALLETPRIS
2025
29. - 30. marts 2025
Tilmelding fra 1. november 2024 til 22. februar 2025
Sønderborg
Koncert sal Alsion
Alsion 2, 6400 Sønderborg