IDA PRAETORIUS
Ida Praetorius er uddannet ved Den Kongelige Balletskole i København. I 2010 blev hun optaget i Den Kongelige Ballet som aspirant og blev korpsdanser i 2012. I 2014 blev Ida udnævnt til Solist i balletten og i 2016 fulgte udnævnelsen til Solodanser.
Idas repertoire med Den Kongelige Ballet spænder over dramatiske roller som Odette/Odile i Svanesøen, Marguerite Gautier i Kameliadamen, Kitri i Don Quixote, titelrollen i Giselle, Julie i Romeo og Julie, Alice i Alice i Eventyrland, Gamzatti i La Bayadere og Eleven i Enetimen. Hun brillerer med sin tekniske præcision i klassiske balletter som Ballerinaen i Tema og Variationer, og i Etudes, som Sukkerfeen i Nøddeknækkeren og i balletter som Rubiner i Balanchines Juveler og Jerome Robbins Other Dances. Ida har danset de vigtigste partier i Bounonvilles balletter deriblandt Sylfiden i sylfiden og Eleonora fra Kermessen i Brügge. I det moderne repertoire har Ida fortolket roller som Marianela i Scarletts Infra, Léon og Lightfoots Short Time Together samt Kylians Symphony of Psalms.
Flere koreografer har skabt roller til Ida, deriblandt Liza i Scarletts Spardame, Askepot i Deans Askepot, Lolita i balletten af samme navn af Marston. Derudover har Ida skabt roller i balletter som Carmen af Moreau, Farlige Forbindelser af Marston, Rystet Spejl af Brandstrup, The Death That Best Preserves af Horecna, Terra Incognita af Robert Binet, For Malala af Anna Lærkesen og Krash af Alessandro Sousa Pereira.
Ida har gæsteoptrådt over hele verden, bl.a. ved the Jubilee of John Neumeier i Hamburg, Bournonville Celebration Tour i New York 2015, Copenhagen Summerdance med Dansk Danseteater, Festival des arts des Saint-Sauveur i Montréal 2013, The Dance Salad Festival 2014 i Houston, TX, og TAGLIONI – European Ballet Award 2014.
Som anerkendelse for sit kunstneriske arbejde som danser har Ida modtaget flere priser. I 2012 vandt Ida Erik Bruhn Prisen som bedste kvindelige danser. I 2013 modtog hun Dronning Ingrids Æreslegat. Ida blev i 2014 nomineret til prisen for Bedste Unge Kvindelige Danser ved Taglioni – European Ballet Award og vandt i 2019 Reumert prisen for Årets Danser.
I 2019 blev Ida udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen af H.M. Dronningen.
DEN
DANSKE
BALLETPRIS
2025
29. - 30. marts 2025
Tilmelding fra 1. november 2024 til 22. februar 2025
Sønderborg
Koncert sal Alsion
Alsion 2
6400 Sønderborg
19. januar 2025
Tilmelding fra 1. nov. - 20. dec. 2024
København
Balletsalen, Søndre Campus,
Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Karen Blixens Vej 1, Lokale 21.3., 2300 København
I samarbejde med: