
JONATAN MYHRE JØRGENSEN
Jonatan er uddannet ved Codarts University of the Arts, Bachelor of Contemporary Dance, og er i dag danser/aspirant ved Ballet National de Marseille under ledelse af (LA) Horde. Inden han kom til Codarts i Holland, førte hans vej til dansen fra Balletakademiet Aarhus, over Det Kgl. Teaters Balletskole, København og Interlochen Arts Academy, USA.
Jonatan har arbejdet med koreografer som Roy Assaf (Ballader, 2021), Marta Reig-Torres (Songs of the Universe, 2019), Christopher Williams (Afternoon of a Faun) samt Claude Brumachon (Les Indomptés, 2021).
Jonatan er medgrundlægger af kunstnerkollektivet SPRÆNG danseteater, hvor 7 unge kunstnere med hver deres baggrunde og evner inden for scenekunst bl.a. klassisk ballet, urban, moderne dans og skuespil udfordrer praksis i scenekunsten og tænker ud af boksen i forhold til form og muligheder for, hvor scenekunsten kan og bør bevæge sig hen. Gruppens mål er at nå ud i øjenhøjde med det publikum, der normalt ikke findes i de dyre parketsæder. De vil lege og eksperimentere med kunst, der bevæger sig på tværs af kunstneriske udtryksformer.



DEN
DANSKE
BALLETPRIS
2024
21. januar 2024
København
Tilmelding fra 31. oktober til 21. december.
Nærmere info følger!
4.-5. maj 2024
Odense Koncerthus
Claus Berg Gade 9, 5000 Odense
Tilmelding fra d. 2 januar - 6 april.